FairSpeak-gruppen

FairSpeak-gruppen arbejder på at skabe større viden om, hvordan komprimeret produktinformation afkodes af forbrugeren under tidspres. Dette kan for eksempel ske under de daglige indkøb i supermarkedet, men også ved sammenligning af produkter og ydelser på nettet eller valg af håndkøbsmedicin. Udgangspunktet er et princip om fairness, der skal tilgodese både producentens ønske om at promovere sit produkt og forbrugerens krav om at kunne træffe et informeret valg på et fair grundlag.

 

Med FairSpeak-gruppen er der på CBS (Handelshøjskolen i København) skabt et innovativt tværfagligt forum, der repræsenterer områderne multimodal kommunikation, sprog, kognition og psykolingvistik, visuel kommunikation, vidensmodellering, marketing, markedsret og grafisk design.

 

Ud over at levere forskningsbaseret ideskabelse, projektledelse og rådgivning udvikler gruppen metoder til at dokumentere, forklare og optimere processen, hvor resultater af producentens vidensmodellering skal kommunikeres effektivt, men fair, i ord, tekst og billeder – og stå sin prøve i mødet med forskelligartede vidensniveauer, sprog og kulturer nationalt såvel som internationalt.


Det generelle sigte er tilvejebringelse af praktisk anvendelige løsningsmodeller, som kan støtte både virksomheder, myndigheder og forbrugerorganisationer.

 

I vore dages stadig mere kommunikationsdrevne samfund er tingene i stadig stigende grad, hvad de ”siger” de er. Engang gav vi os tid til at smage på osten hos ostehandleren og dufte til koteletterne hos slagteren – i dag er det ord, tekst og billeder på emballagen, der fortæller os, hvad der er indeni. Og der er ikke kun lægen, der skal forstå og vælge medicinen – stadig mere købes i håndkøb, og så er det emballagen, indlægssedlen og (reklame)foldere på apoteket, der bestemmer, hvad vi skal vide og ikke vide – og derfor købe og gøre. Før stolede man på eksperterne – sin bankrådgiver, kommunen, teleselskabet osv. Nu skal man tage stilling til et utal af ”pakker”, ”produkter” osv., der dækker over stadig mere komplekse ydelser.

 

I alle disse tilfælde er fællesnævneren, at komprimeret information skal afkodes under tidspres af modtagere, der har meget forskellige forudsætninger. Gøres forarbejdet godt og fair, kan det sænke kompleksiteten og hjælpe modtageren med at træffe det rigtige valg. Men risikoen for bevidst eller ubevidst vildledning ligger også lige om hjørnet. At skelne mellem spin og fair snak kræver en viden, som vi i samfundet ikke har i dag. Der er gennemført en hel del forskning og tests rettet mod effekten af enkeltstående virkemidler, men mest fra et marketingsynspunkt – hvad sælger varen? Og når løjerne bliver alt for grove, kan juraen sætte visse grænser med lovgivning og tilhørende praksis. Problemet er bare alt det indimellem. Der mangler et samlet syn på de kommunikative og kognitive mekanismer, der er i spil, når ord, tekst og billeder skal blive til viden og præferencer i hovedet på modtageren – og derefter handling.

 

Målet for det samarbejde mellem forskere, og mellem forskere og praktikere, der er skabt og i fortsat udvikling i og omkring FairSpeak-gruppen, er at skabe forskningsbaseret viden og upartiske anbefalinger som vurderings- og handlingsgrundlag for alle relevante aktører, samt i samspil med disse at opbygge en konsensus om, hvordan begrebet ”fairness” skal gøres mere håndfast og målbart ved vurdering af komprimeret markedskommunikation under tidspres.

 

 

Særlige fokusområder

 

  • Samspillet mellem innovativ navngivning, anprisning og grafisk design.
  • I dag er det ord og tekst og billeder på emballagen, der fortæller os, hvad der er indeni.
  • Begrebet "fairness" skal gøres mere håndfast og målbart ved vurdering af komprimeret markedskommunikation under tidspres.

 

FairSpeaks baggrundshistorie 


Interview med Viktor Smith


Hvordan fik du ideen til forskningsprojektet?


"Det gjorde jeg på et pizzeria på Hovedvejen i Glostrup i 1997. På bordet lå BT og hele forsiden handlede om, at Fødevarestyrelsen havde fået nye regler til at vurdere, hvad det fra et markedsføringsperspektiv var okay eller bandlyst at kalde fødevarer. Fx måtte man ikke kalde det smørkage, hvis der ikke var smør i og omvendt måtte man godt kalde det wienerbrød, uden der er vin i og uden brødet er fra Wien.
Styrelsen ville slå hårdere ned på overtrædelser og det stod klart for mig, at der var noget at komme efter, men eksperten citeret i artiklen var på dybt vand. Jeg tænkte med min baggrund i sprogteori og forbrugerkommunikation; at den mand kunne bruge noget hjælp. Det her handler om, hvordan nye ord, der er sat sammen, bliver forstået af mennesker i en situation, hvor man har travlt og tænker på alt muligt andet. Det var ikke et juridisk spørgsmål, men et kommunikationsspørgsmål at afgøre, om der er tale om vildledning eller vejledning. Jeg ringede til styrelsen og spurgte om de havde brug for ekspertbistand og svaret var, det ved gud vi har."


Læs det fulde interview med Viktor Smith her.

Contact 


Address: Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Denmark


Email: vs.msc@cbs.dk


Phone: (+45) 61 46 53 94

Genveje

Forside 

Om os              

Team                     

Kontakt     


Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend